Flamenco i Barcelona

Andalusisk af fødsel

Flamenco blev formet i det sydlige Spanien. UNESCO beskriver det som en kunstform, der forener sang, dans og guitarspli, med Andalusien som kerneområde og rødder også i Murcia og Extremadura. Wikipedia daterer dets fremkomst til slutningen af 1700-tallet, i byerne i Baja Andalusia, hvor Jerez de la Frontera efterlod det første skriftlige spor. Wikipedia tilføjer, at dets former kombinerer sang, guitar, dans, compás, håndklap og fodarbejde, og at mere end halvtreds palos er katalogiseret. UNESCOs optagelse i 2010 placerer flamenco blandt menneskehedens immaterielle kulturarv.

Familierne, der skabte det

UNESCO tilskriver det gitano-samfundet en afgørende rolle i flamencos vækst og bemærker, at det overleveres i familier, i sociale kredse og i flamenco-klubber. Wikipedia beskriver det som en kunstform udviklet inden for Andalousiens gitano-subkultur og siger, at Andalusien var vugge for de tidlige sangere og for de tre-fire dusin gitano-familier, der skabte og dyrkede det. Wikipedia tilføjer, at ordet flamenco første gang optræder om musikken i en avisartikel fra 1847, som kaldte det en gitano-genre. Det betyder noget i Barcelona, for byens flamenco-historie er også en familiehistorie, fortalt gennem romafamilier, der slog sig ned og blev.

Hvordan det nåede en catalansk by

Flamenco rejste med mennesker. Wikipedias artikel om den catalanske rumba siger, at Barcelonas romasamfund var længe etablerede og tosprogede på catalansk, og at de blev påvirket af den store andalusiske indvandring til byen i midten af det 20. århundrede. Flamenco-artiklen placerer også guitaristen Julián Arcas' rondeña i Barcelona i 1860 som et af de første stykker, der betragtes som flamencoguitar. Wikipedia tilføjer, at flamencoshows spredte sig gennem Spanien og verdens hovedbyer mellem 1920 og 1955, hvilket er rammen om Carmen Amayas karriere. Kunstformen var en gæst her længe før turisteraen, og byen har huset den lige siden.

Somorrostro og strandpromenaden

Somorrostro er en strand i Barceloneta i dag. Wikipedia siger, at skure dækkede kysten i løbet af 1800-tallet og en del af 1900-tallet, og at omkring femten tusind mennesker boede i mere end to tusind af dem i et samfund kendt som Romani. Rydningen begyndte i 1966, og de fleste skure var væk mellem 1960'erne og 1980'erne. Samme artikel nævner to flamencodansere født i kvarteret: Carmen Amaya og La Singla. Stranden fik først sit oprindelige navn tilbage i 2010. En historie om flamenco i Barcelona begynder på den kystlinje, blandt mennesker, der havde meget lidt.

Carmen Amaya

Med tilnavnet La Capitana dansede og sang Carmen Amaya; hun var en romakunstner født i Somorrostro. Wikipedia siger, at hun ofte blev kaldt den fineste flamencodanser nogensinde, og at hun var den første kvinde, der mestrede det fodarbejde, der tidligere var forbeholdt de bedste mandlige dansere. Hun dansede nogle gange i højtaljede bukser, og hendes fødselsdato er omstridt, fordi der ikke findes noget fødselsdokument. Som barn gik hun ud om natten med sin guitaristfar, og hun debuterede på scenen på Barcelonas spanske teater, før hun optrådte i Paris. Kritikeren Sebastià Gasch skrev første gang om hende i 1931.

Den catalanske rumba

Den catalanske rumba udviklede sig i Barcelonas romasamfund i halvtredserne og tresserne. Wikipedia siger, at dens rytmer kommer fra den andalusiske flamencorumba, med påvirkninger fra cubansk musik og rock and roll, og at den begyndte i kvartererne Gràcia, Raval og Hostafrancs. Den bruger vokal og håndklap med guitar og percussion, og blandt dens tidlige kunstnere nævner Wikipedia El Pescaílla og Peret. Billige kassettebånd solgt på tankstationer hjalp med at sprede den, Gato Pérez fornyede den i halvfjerdserne, og Gipsy Kings og Los Manolos bar dens ånd ud til et bredere publikum senere. Tretten rumbasange udgjorde den sidste akt af afslutningsceremonien ved OL i 1992. Det er ikke flamenco, men det er en nær fætter og helt barcelonsk.

To catalanske tråde inden for flamenco

Wikipedias artikel om palos siger, at farruca og garrotín var folkesange, der sandsynligvis opstod i Asturien og Catalonien, før de nåede til Andalusien, hvor de antog flamenco-karakter. Dens separate artikel om farruca forbinder formen med Galicien og siger, at den præcise oprindelse ikke er fastslået. Wikipedia grupperer begge med tangos-familien i firetakt. Betragt det catalanske spor som en sandsynlig tråd og ikke som en fastslået kendsgerning. Hvis en farruca optræder på din aften, er det et danse- og guitarstykke med en sober, dramatisk karakter, og Carmen Amaya lavede en berømt version af den.

Læs næste: Seks palos at lytte efter

Fra café til tablao til teater

Wikipedia siger, at cafés cantantes hjalp flamenco med at blive populært og frembragte den professionelle udøver, og at tablaos, spillesteder bygget op omkring en flamencoscene, bredte sig gennem 1960'erne og erstattede dem. Forestillinger blev også opført i tyrefægterarenaer og teatre mellem 1920 og 1955 under betegnelsen flamenco-opera. Tablaos findes mest i Andalusien, ofte langs kysten eller i større byer. Et lille teater som det på Carrer dels Abaixadors hører til den lange tradition med at give kunsten en scene.

En ny generation i Barcelona

Flamenco undervises og genopfindes stadig i byen. Wikipedia regner Superior Music School of Catalonia som en af de skoler, der underviser i flamenco på professionelt niveau, og sangeren Rosalía studerede på Catalonia College of Music, før hun genopdagede flamenco med pop og hip-hop på sit album El mal querer fra 2018. Wikipedia siger, at hun også har en mastergrad i flamencoudøvelse. Samme artikel bemærker, at nogle romaer har anklaget hende for kulturel appropriation, en påmindelse om, at spørgsmålet om, hvem der ejer flamenco, er levende og ikke afsluttet.

Hvad du bør tage med ind i rummet

Gå ind med tre ting i baghovedet, og lad dem sænke presset på en første flamencoaften. For det første: forestillingen er andalusisk kunst opført i en catalansk by, og begge dele er sande. For det andet: sangene er på spansk, og programmet skifter med besætningen, så du kan lytte efter former i stedet for at vente på et bestemt stykke. For det tredje: publikum er en del af lyden: palmas og tilråb er traditionelle, og guiden til palmas, jaleo og olé på dette site forklarer, hvordan du deltager uden at ødelægge noget. At kende en palos historie gør hvert stykke rigere, og det er formålet med dette site.

Læs næste: Palmas, jaleo og olé

Hvem dette ikke er for

Disse sider giver baggrund, og forestillingen er ikke en forelæsning. Hvis du ønsker en talt historie eller en museumsrundvisning med musikken, vil teatrets format ikke give dig det, og kilderne nedenfor er bedre. Historien om Somorrostro er også en historie om fattigdom og modgang, fortalt her, som kilderne gengiver den. Hvis du kun vil have de praktiske detaljer om billetter og døre, så gå direkte til billetguiden eller ankomstguiden. Hvis du gerne vil lære at danse, opregner spillestedets site flamencoklasser separat.